Elsker når folk læser ens blog, og man læser deres.
Og så når folk rager lidt, men man ikke ved hvem de snakker om og man bliver straks "Hvad har jeg gjort?, Er det her om mig? Hvad skal jeg gøre!? Han/Hun hader mig!"
Og man så bagefter, når man har snakket med personen, enden med at finde ud af at det ikke var om en selv, eller så var det ikke en særlig stor ting, bare noget luft man skulle ud med.
Og man er ved at tude, fordi man er så glad for at jeres venskaber stadig består.
De venskabere er fandme usunde. Men jeg elsker dem nu stadigvæk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar