Høre Ed Sheeran og det minder mig så fucker meget om Oliver siden vi næsten hørte hele hans album hjemme ved ham, og det går op for mig hvor meget jeg egentlig holder af den dreng og selvom jeg var sammen med ham i går savner jeg ham allerede virkelig fucker meget, og føler mig dum på grund af det.
Og bliver bare så glad ved tanken om at jeg skal se ham på lørdag, og bare være ved ham og snakke med ham, og åh min gud lyder som en forelsket 12 årig.
Og tror lidt at jeg rent faktisk er forelsket i ham, sådan virkelig men idk, fordi det følelses bare så anderledes end hvad jeg ellers har prøvet, hvilket giver god mening siden han nu faktisk er min kæreste, og bare det at jeg har en kæreste, der er rent faktisk en dreng i verden der synes jeg er smuk og dejlig som har lyst til at være sammen med mig, og det gør mig bare så glad, og bare at det er ham, det gør mig bare glad.
Han gør mig glad.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar