Så ser man lige lidt Glee, og det hjalp da på ingen måder min fortabt - hed omkring hvad jeg vil med mit liv, fordi her har vi Finn en dømmer der ville i militæret, det mislykkes, han tager ud og rejser, mister alle sine drømme og troen på sig selv, ender med at arbejde hos sin stedfar, vender tilbage til skolen og kort tid efter bliver han tilbudt et 'lærejob'
Og så sidder man der, har ingen karrieremål, ingen drømme, fortyder den skole man har valgt kan ikke finde ud af om man vil tag 2 år som elev eller tage studenter kurset, og vil egentlig også gerne ha min militær ret og ud og rejse med C.
Men kan bare ikke få det til at hænge sammen på nogen måder, eller jov skal ha min militær ret, hvis jeg da ellers kommer ind, og vil gerne tage den efter sommer, men skal man så starte på elevplads eller kurset efter? jeg aner det ikke.
Jeg hader virkelig den her tomhed af ingen planer, eller hvert fald ikke planer der giver den store mening, fordi vil hellere ikke spilde 2 år, fordi det har jeg allerede gjort og det er virkelig nederen at gå på en skole hvor du føler hver dag at det er spildt.
Især når folk omkring en har styr på deres ting, så føler man sig endnu mindre og endnu mere dum.
Bare det at jeg er den eneste i min vennekreds der tager en hg eksamen, men føler sig virkelig mindre værd på så mange måder.
Men ja ved godt at man kan nå at skifte karrierer mål 80 gange i ens liv, men det kunne bare være fedt at ha en lille drøm eller en lille ide om hvad man kunne være i sit liv, eller rettere hvad man vil med sit liv.
Og det med glee øverste, var nærmest en 'gud jeg hader når det flasker sig for fiktionelle karakterer mens os i det virkelige liv lige så godt kunne opgive håbet'
Ingen kommentarer:
Send en kommentar