Jeg har lyst til at være sammen med andre, bare ikke mine forældre selvom de er en god hjælp for ikke at være alene og begynde at tænke, eller bare komme væk, måske bare for et par timer hvor jeg ikke skal tænke på hverken Oliver eller elevplads bare få det hele på afstand få nyt luft i lungerne, har tænkt at hoppe på et tog eller bus og bare tage et sted hen, men er bange for at jeg ikke slipper af med tankerne.
Og selvom han kun har været på besøg 2 gange, kan jeg alligevel huske hvor han har stået, hvor vi har kysset eller holdt i hånden og det irritere mig at jeg ikke engang kan få det på afstand når jeg er i mit eget hjem.